Erstatning for whiplashskader

Whiplashskader er ofte en følge af en trafikulykke men kan også skyldes en arbejdsulykke eller anden form for ulykke. Skaderne kan være betydelige, selv om de som regel ikke kan ses. De kaldes også piskesmældsskader og er ofte karakteriseret ved smerter fra nakke og hoved med bevægeindskrænkning og følger i form af koncentrationsvanskeligheder og hukommelsesbesvær.

Hvis der er en ansvarlig skadevolder, kan der kræves erstatning. De vigtigste erstatningsposter er godtgørelse for svie og smerte, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse for mén og erstatning for erhvervsevnetab.

I en del tilfælde rejses der indsigelse i forbindelse med erstatningskrav. Det gøres under tiden gældende, at skaden ikke kan være så stor, at den berettiger til erstatning, eller at der må være andre årsager end den ulykke, der kræves erstatning for. Fælles for disse indsigelser er, at årsagsforbindelsen anfægtes.

Den skadelidte kan som regel kun komme videre ved en retssag, hvor der vil være mulighed for at belyse skadens årsag og omfang ved at stille spørgsmål til Retslægerådet. Det er naturligvis retten, der skal dømme i en sådan sag, men en erklæring fra Retslægerådet vil spille en vigtig rolle ved en dommers afgørelse.

En række afgørelser fra domstolene viser, at det kan spille en rolle, om en skade kan konstateres umiddelbart efter en ulykke, om der er tidligere symptomer af tilsvarende karakter, og om der er andre sandsynlige årsager til skaden end ulykken.

I nogle tilfælde spiller det også en rolle, om ulykken var egnet til at medføre skade. Det kan spille en rolle, om skadelidte blev påkørt med høj hastighed eller faldt flere meter ned.

Der findes ikke entydige regler, der afgør, hvad der skal til for at føre bevis for årsagsforbindelse. Det afgøres konkret. Det er derfor vigtigt at søge advokatbistand, hvis man får problemer med at få anerkendt en ulykke som årsag til en skade.