Kontakt os
Advokatfirmaet Lars Søndergaard
Lyngbyvej 20, 3.
2100 København Ø
CVR: 10014522
Selskabsret
Som din advokat kan jeg bistå med alt i selskabsret. Jeg rådgiver dig fra start og kan hjælpe dig med valg af virksomhedsform. At drive en virksomhed som er personligt ejet medfører, at du som ejer hæfter personligt med hele din formue. Derfor er det vigtig med den rigtige rådgivning så man kan komme godt fra start. Det samme er gældende ved interessentskaber, hvor ejerne hæfter fuldt ud med hele deres formue for interessentskabets gæld.
I langt de fleste tilfælde vil det være hensigtsmæssigt, at en virksomhed drives i selskabsform. Ved valget af virksomhedsform bør man altid have overvejelser omkring risikoen om personlig hæftelse, skattemæssige hensyn, virksomheden størrelse og karakter samt fremtidsplaner.
Når du stifter selskab, bør der altid tages hensyn til muligheden for senere salg af virksomheden eller overdragelse til næste generation. Når jeg hjælper dig med selskabsret, sørger jeg naturligvis for at vi berører alle relevante punkter.
Jeg bistår dig gerne i stiftelsen af selskaber og registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ligegyldig selskabstypen. Jeg rådgiver dig i om du skal stifte anpartsselskab, aktieselskab, partnerselskab, kommanditselskab, andelsselskab eller andet.
Som advokat repræsenterer jeg selskabsejere i forhandlinger. Derudover udarbejder jeg ejeraftaler. Disse har stor betydning for ejers mulighed for indflydelse på selskabet og anparternes eller aktiernes værdi.
Derudover rådgiver jeg om samt registrerer kapitalforhøjelse eller nedsættelse, spaltning, fusion og likvidation i forbindelse med selskabsret.
Kontakt mig gerne på telefon 20 26 74 39 eller e-mail lars@advokatls.dk for at høre mere om hvordan jeg kan hjælpe dig med stiftelse af din virksomhed eller andre områder under selskabsret.