Arbejdsskade eller trafikulykke – hvor længe får man erstatning?

I Danmark reguleres det af bestemmelser i erstatningsansvarsloven, hvor længe man kan få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte i tilfælde af personskade. Loven blev ændret med virkning fra 1. juli 2008, og baggrunden for lovændringen var et udbredt ønske om, at tilskadekomne skulle have erstatning, indtil de var blevet raske, eller de var blevet tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varige mèn.

Uden tab af erhvervsevne
I de fleste tilfælde ophører retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, når den tilskadekomne er blevet raskmeldt. Som regel er der heller ingen tabt arbejdsfortjeneste efter dette tidspunkt. Raskmeldingstidspunktet er således sluttidspunktet for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Med tab af erhvervsevne
Tilbage er de tilfælde, hvor skadelidte ikke bliver raskmeldt og fuldt ud arbejdsdygtig som før og altså får et tab af erhvervsevne. Det kan være et stort tab, hvis vedkommende må førtidspensioneres, eller et mindre tab, hvis vedkommende kan klare et knap så krævende job til en lavere løn.??I nogle af disse tilfælde er den tilskadekomne ganske vist raskmeldt, men hun eller han kan ikke udføre det samme arbejde som før og heller ikke tjene det samme som før. I sådanne tilfælde bør man opfatte raskmeldingen som kun delvis og kræve erstatning for tabt arbejdsfortjeneste også efter raskmeldingen.??Højesteret har afgjort, hvor længe der kan kræves erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, når der er tab af erhvervsevne.

Arbejdsskader
I tilfælde, der er omfattet af arbejdsskadesikringsloven, tilkendes der i mange tilfælde erstatning for tab af erhvervsevne med tilbagevirkende kraft i form af en løbende ydelse. Retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ophører med virkning fra det tidspunkt hvor retten til erstatning for tab af erhvervsevne er tilkendt fra. Dette slog Højesteret fast i en dom af 6. oktober 2008.??I sagen var skadelidte tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne med virkning fra den 1. februar 2005, men afgørelsen var først blevet truffet den 29. juni 2005. Højesteret lagde vægt på, at der ikke opstod perioder, hvor skadelidte hverken fik erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller erstatning for tab af erhvervsevne, og der opstod ikke perioder, hvor skadelidte var berettiget til erstatning for begge dele.

Andre personskader
I tilfælde, der ikke er omfattet af arbejdsskadesikringsloven, træffes der ikke afgørelser om tilkendelse af en løbende ydelse i erstatning for tab af erhvervsevne. I stedet kan man få Arbejdsskadestyrelsen til at afgive en udtalelse om tabet af erhvervsevne og i øvrigt også om mènet.??Når udtalelsen er modtaget af den erstatningsansvarlige, kan der udbetales erstatning for eventuelt tab af erhvervsevne af den erstatningsansvarlige eller dennes forsikringsselskab. Højesteret har i en dom den 11. marts 2008 slået fast, at den erstatningsansvarlige i en sag skulle betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, indtil der forelå en udtalelse om tabet af erhvervsevne fra Arbejdsskadestyrelsen, og dette gjaldt, selv om der inden udtalelsen var blevet udbetalt forskud på erstatning for tab af erhvervsevne.

Svie og smerte
Ifølge erstatningsansvarsloven betales der godtgørelse for svie og smerte for hver dag, den skadelidte er syg, indtil et maksimumbeløb er nået. Retten til godtgørelse ophører således ved fuld raskmelding, men ikke hvis skadelidte forsøger arbejdsprøvning på skånsomme vilkår.

Højesteret har i den omtalte dom af 6. oktober 2008 slået fast, at skadelidte havde ret til maksimumbeløbet i godtgørelse for svie og smerte, fordi han ikke var blevet tilkendt godtgørelse for mèn, da maksimumbeløbet blev nået. Skadevolder mente, at retten til godtgørelse for svie og smerte bortfaldt på et tidligere tidspunkt, fordi man tidligere havde kunnet bedømme mènet.

Konklusion
Konklusionen er, at man med lovændringen har opnået, hvad man ønskede, nemlig at man får erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, indtil dette afløses af erstatning for tab af erhvervsevne. Der kan dog være den ulempe, at skadelidte i tilfælde, der er omfattet af arbejdsskadesikringsloven, ofte vil skulle vente ret længe på at få udbetalt den sidste del af erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste, da skadevolder jo risikerer at udbetale for stor erstatning, hvis skadelidte tilkendes erstatning for tab af erhvervsevne med tilbagevirkende kraft.??Svie og smertegodtgørelse ydes, indtil skadelidte er rask, eller maksimumbeløbet er nået.?