Et selskabs egen konkursbegæring

Formålet med et selskab er normalt at opnå en tilfredsstillende indtjening, der kan dække de løbende udgifter. Det lykkes ikke i alle tilfælde, og så opstår spørgsmålet, om et insolvent selskab skal afvente en konkursbegæring fra en kreditor.

​Det kan være ansvarspådragende for et selskabs ledelse at fortsætte driften af et selskabs virksomhed efter det tidspunkt, hvor det kan forventes, at fortsat drift medfører tab. Det medfører for ledelsen en risiko for at blive pålagt at betale erstatning til de kreditorer, der får et tab ved den fortsatte drift.

​Samtidig er der også en risiko for, at ledelsen kan blive pålagt konkurskarantæne. Det kræver groft uforsvarlig forretningsførelse. Det afgøres i det konkrete tilfælde af skifteretten, om et ledelsesmedlem skal pålægges konkurskarantæne.

​Hensyn til risikoen for at blive pålagt erstatning og eventuelt konkurskarantæne vil almindeligvis føre til, at driften ophører, mens der fortsat er aktiver i behold. Der vil derfor ofte være aktiver, der kan indgå i en konkurs.

​Det må anbefales at overveje for ledelsen at indgive konkursbegæring på selskabets vegne frem for at lade stå til, indtil en kreditor begærer selskabet konkurs. I mellemtiden kan der opstå en periode, hvor ingen tager hånd om selskabets aktiver eller sørger for bogføring eller afregning af skat og moms. Det vil tale til ledelsens fordel, hvis selskabet bliver afleveret på en pæn måde, når det ikke kan fortsætte længere.

​Ledelsen i et selskab, der ikke kan fortsætte bør drøfte med en advokat, om der skal indgives konkursbegæring på selskabets vegne.

Spørgsmål vedrørende konkurs og anmodning om assistance kan rettes til advokat Lars Søndergaard.