Erstatning for erhvervsevnetab og genoptagelse samt forældelse

Højesteret har 30. september 2014 afgjort, at en skadelidt havde ret til genoptagelse af sin sag. Det førte til, at han fik erstatning for 15 % erhvervsevnetab.

Skadelidt var involveret i en trafikulykke i 2005 og fik godtgørelse for 10 % mén.

Han var i arbejde ved erstatningssagens afslutning og fik ikke erstatning for erhvervsevnetab, selv om han ikke kunne arbejde som før. Årsagen var, at han havde et let arbejde til almindelig løn.

Det lette arbejde ophørte, og derefter måtte skadelidte konstatere, at han nu ikke kunne tjene det samme som før. Der var enighed om, at erhvervsevnetabet var 15 %.

Skadelidte anmodede om sagens genoptagelse i 2010 og anlagde retssag, da hans ønske ikke blev imødekommet. Både i byretten og landsretten tabte han sagen. Østre Landsret fandt, at hverken hans helbred eller hans erhvervsevne havde ændret sig siden sagens afslutning, og derfor havde han ikke krav på genoptagelse, og i øvrigt var hans krav forældet.

Højesteret så anderledes på det og gav skadelidte ret. Erstatningsansvarsloven var i 2002 blevet ændret, og en af hovedårsagerne til det var, at man ønskede bedre muligheder for genoptagelse, hvis forholdene for skadelidte ændrede sig.

Efter Højesterets opfattelse var der ikke kun ret til genoptagelse, hvis skadelidtes helbredsforhold eller erhvervsevne ændrede sig men også hvis hans beskæftigelsessituation ændrede sig.

Da skadelidte var berettiget til genoptagelse, var der ikke anledning til at overveje forældelse.

Dommen skaber klarhed over et vigtigt problem, idet det formentlig ofte sker, at en skadelidt efterhånden finder ud af, at han ikke kan arbejde fuld tid på normale vilkår, selv om det er lykkedes i en periode på grund af en forstående arbejdsgiver.

Spørgsmål til ovenstående og anmodning om assistance kan rettes til advokat Lars Søndergaard